Egedals historie Gæstebog

.
Egedals historie…

”Egedal” er opført i 1803 i klassicistisk byggestil som fabrikørbolig til ”De Brønsholmsdalske Fabrikker”.

I slutningen af 1700-tallet lå de fleste industrivirksomheder bag Københavns Volde. Så forårsaget af både pladsmangel og mangel på arbejdskraft købte en københavsk klædefabrikant Johan Conrad Scheidtmann i 1799 120 tdr. land ”indelukke-lod” for 1220 rigsdaler.

”Indelukke-loddet” blev, efter jordfællesskabets ophævelse, udskiftet endeligt i år 1800 som arealer mellem Helsingør landevejen og Jellerødgård.

Scheditmann opførte omgående med betydelig støtte fra ”Commercefondets” (Statskassen) sin virksomhed ”De Brønsholmsdalske Fabrikker”.

Den første opførte bygning var spinderibygningen (den gule bygning, senere Karlebo Rådhus) med 16 spindemaskiner og 4 skrubbe- og kartemaskiner. De blev drevet af vandkraft fra Donse Å, som løb under bygningen. Udgift 21.575 rigsdaler.

Allerede i 1803 fandt man det nødvendigt at udvide fabrikken og byggede derfor den røde bygning, kendt i dag som ”Brønsholmsdal”. I denne bygning, var der farveri og væveri. Desuden opførtes arbejderboligen ”Fremtidshåb” til 8 familier samt et farveri, et væveri, et markentederi, en stald og altså ”Egedal” som bolig for Scheidtmann, der hidtil havde boet i København. Udgift
i alt 18.919 rigsdaler.

Efter yderligere nyopførelser i 1804-1809 blev spinderibygningen (gule bygning) i 1811 forhøjet med en etage til tre etager. Herudover blev der opført en arbejderbolig til 12 familier samt valkemølle og et limhus. Endvidere stald og lade ved fabrikørboligen ”Egedal”.

Efter krigene 1807-14 og statsbankerotten i 1813 blev statsstøtten til ”De Brønsholmsdalske Fabrikker” herunder ”Egedal” indstillet, hvilket gjorde den fortsatte drift yderst vanskelig.
Staten havde allerede i 1810 overtaget ”De Brønsholmsdalske Fabrikker” herunder ”Egedal”. Der blev ansat en ny direktør og Scheidtmann fratrådte overbestyrelsen, men fortsatte som fabrikør til en årlig løn på 1800 rigsdaler samt fribolig. Desuden sikrede han sin hustru en årlig enkepension på 600 rigsdaler og fribolig i ”Egedal” til dennes død.

Fra 1816 stod mange af bygningerne ubenyttede hen. En kommission blev i 1818 nedsat af enevoldskongen Frederik den 6. Formålet var at undersøge problemer omkring de militære klædefabrikker i Usserød, og ”De Brønsholmsdalske Fabrikker”. Kommissionen anbefalede, at fabrikationen på ”De Brønsholmdalske Fabrikker” burde indstilles, og ejendommene sælges. Senere samme år blev produktionen stoppet.

Når det gik så galt skyldtes det altovervejende den økonomiske krise og for store investeringer på i alt 75.000 rigsdaler under krigene 1807-14. Investeringerne ville under normale forhold heller ikke kunne have givet det nødvendige afkast.

Scheidtmann døde 9. januar 1819, 70 år gammel. Enken Cornelia Vilhelmine født Vandochorn døde 2. april 1825.

En senere ejer, proprietær Lund, ansøgte i 1851 om at få vejen optaget som offentlig vej. Sogneforstanderskabet vedtog hertil i møde 23. april 1851: ”Forstanderskabet formente ikke at kunne gå ind på Andragendet, da denne Vej stedse har været at betragte som en Markvej, saa meget mere........

som ovenanførte Stykke Vej for største Del kun bestaar i en af Fabrikken opført Dækning, der ofte med for høj Vandstand kunde gennembrydes og saaledes blive til en stor Bekostning for Sognet, og i Beboelseslejlighederne findes kun Fabriksarbejdere og Indsidere, der ei ere kørende”.

De historiske kilder fortæller intet særligt om huset ”Egedal”s indretning og daglige anvendelse de næste 150 år med enevoldsstyre, grundlov, industrialisering, to verdenskrige og de nye velfærdstider. Men vi må nok antage at ”Egedal” i det daværende idylliske Kokkedal-samfund har været anvendt til beboelse, gæstebesøg, land- og husdyrbrug, samt udbygningen af den efterhånden tilvoksede barokhave til park. I 1937 var jordarealet reduceret til 2,9 tdr. land.
Stamparcellen til ”Egedal” indgår i kommunens byplanvedtægt nr. 6 for del af Kokkedal vest, som blev tinglyst 2.11.1968. Påtaleret havde alene Karlebo sogneråd.

Efter kommunes køb af ”Egedal” i 1978 vedtog Byrådet indledningsvist at indhente forslag til ejendommens anvendelse på et borgermøde, som for længst var planlagt om et kommende Kokkedal-center. Fritidsnævnet, var da allerede fremme med forslag om hjemstedslokaler til fritidsorganisationers ungdomsarbejde. Huset stod dog forinden foran en større istandsættelse, bl.a. for skader fra sætningsrevner og svampeangreb.

Undervejs og i tilslutning til fortsatte drøftelser om ideer til husets anvendelse, anviste byrådets Skole- og Fritidsudvalg samlingslokaler i ”Egedal” til nogle klubber. Det blev koordineret med Egedalshallens aflastningslokaler, indtil Byrådet i møde 19.2. 1986 vedtog at overføre hele ejendommen til Det sociale Udvalgs ressort. Regler for brug af parken som offentlig bypark med søen som regnvandsbassin blev aftalt mellem Det sociale Udvalg og Udvalget for Teknik & Miljø.

I et ”projekt Syd” i ”Egedal” som nyt 29 timers ugentlig åben aktivitetshus med tværfaglig ungdomsrådgivning blev herefter iværksat og gennemført med forskelligt resultat, indtil Byrådet i møde 21.6.1989, vedtog at tilbageføre ejendommen til Skole- og Fritidsudvalgets ressort. Den nyligt stiftede Medborgerhusforening tildeltes da nogle lokaler i stuetagen og på 1. sal til fælles brug med ungdomsprojektet indtil ”Egedal”s funktion som ungdomshus med cafeteria endeligt ophørte i sommeren 1990.

”Egedal” brændte i februar 2008, som følge af en påsat brand, der anrettede omfattende skader. Herefter blev huset genopbygget, og stod færdigt til brug i sommeren 2010.

Medborgerhusforeningen blev stiftet 1 1985, som en paraplyorganisation for nu over 20 foreninger uden egne lokaler, og blev i 1991 tildelt hvervet som tilsynsførende for huset. Medborgerhus Foreningen har lokaler på 1. sal, og har råderet over ”Egedal” på hverdage efter kl. 16.00 og i alle weekender, til glæde for Medborgerhusforeningens mange medlemmer og foreninger.

Medborgerhusetforeningens formænd har siden 1985 været:

Helge Schmidt
Kurt Pedersen
Leif Torstein
Pia Sonne Andersen (2002- †2017)
Dan Dujardin

”Egedal” er som medborgerhus overført til Kultur- og Fritidsudvalgets ressort i 2002.

Egedals ejere:




1803-1810:
Johans Conrad Scheidtmann, fabrikør, ”De Brønsholmdalske Fabrikker”

1810:
Staten overtager ”Egedal”.

1827:
14-9: Gartner Andreas Petersen køber ”Egedal” med stalde, park og 32 tdr. land.

1830:
10/12: køber af Frd. Van Helsdingen af Andreas Petersens enke.

1831:
18/11: Kammerherre forhenværende regeringsråd Hans Christopher von Lillenskjöld.

1837:
4/8: Enkefru G. K. Møller

1839:
28/6: K. P. Kitzau

1847:
17/12: Andreas Lund

1869:
25/6: Greve Carl Valdemar Sponneck

1872:
28/6: Amond Emil Amondsen


1874:
26/6: Jens Møller

1883:
6/7: Laurits Olsen

1885:
9/1: Jægermester C. J. F. van Deurs

1897:
18/6: Grev Frederik Christian Moltke

1901:
23/8: Konsul J. F. Erichsen og Grosserer K. Erichsen. Arealet tillægges 2,75 tdr. land i 1904. Konsulen klagede forgæves over prisen.

1934:
23/10: Kabinetssekretær F. H. Sveinbjørnsson
overtager dødsboet efter enkefrue Martha E. Erichsen
og J. F. Erichsen.
Såvidt vides har kongen lejlighedsvist aflagt gæstebesøg hos kabinetssekretæren.

1944:
15/8: Kontorchef i handelsministeriet Erling Sveinbjørnsson.

Tidligere mangeårigt medlem af byrådet, tømrer Erik Jensen, Nivå fortæller:
”Der boede en ministeriel embedsmand ved navn Sveinbjønsson på ”Egedal”. Det var længe før Egedalsvej og Holmegårdsvej fandtes. Kokkedal var et stort landbrugsområde med relativt store gårde. Jeg har hørt, at Sveinbjørnssom med trillebør, skovl og spade egenhændigt udgravede den store sø i Parken, så han må virkelig have holdt af ejendommen. At han holdt af ”Egedal” kan man også se af, at han før sin død sikrede sig, at kommunen ville overtage og bevare ”Egedal”.

1978:
1/9: Karlebo Kommune erhverver bebyggelser og park, et areal på i alt 32.186 kvm, hvoraf 18.000 kvm nu er registreret med fredskovpligt.
Kommunen har som ejer af ”Egedal” fjernet samtlige nedslidte bebyggelser rundt om hovedhuset.
Først blev alle vestlige udlænger nedrevet i 1983. Dernæst blev laden kørt bort i 1993, og i år 2000 blev annekset nedrevet.